Transport- og Boligministeriet har til opgave at forestå opfølgning på kontrakter vedr. togdrift.
Den nuværende kontrakt mellem DSB og Transport- og Boligministeriet om trafik udført som offentlig service løber i perioden 2015-2024.
Arriva Tog A/S har siden januar 2003 kørt togtrafikken i Midt- og Vestjylland på kontrakt med staten.
Der blev den 24. august 2018 indgået aftale mellem Transport- og Boligministeriet og Skånetrafiken om, at trafikkøberansvaret for strækningen mellem den dansk-svenske landegrænse og København H (eller Østerport St.) overdrages til Skånetrafiken.
Der blev den 19. marts 2018 indgået aftale mellem Transport- og Boligministeriet og Region Sjælland om, at trafikkøberansvaret for strækningen mellem Køge og Roskilde overdrages til Region Sjælland.
Der blev den 2. februar 2015 indgået aftale mellem Transport- og Boligministeriet og Region Nordjylland om, at trafikkøberansvaret for strækningen mellem Skørping og Frederikshavn overdrages til Region Nordjylland.